Tjekkisk analytiker om EU`s problemer: Vesteuropa er ledet af svæklinge

Foto: Amio Cajander

Foto: Amio Cajander

Tjekkiet/EU: Tjekkiets velanerkendte sikkerhedsanalytiker Lukas Visingr sammenligner dagens Europa med Europa sidst i 1930`erne, hvor Hitler for alvor kom til magten. Ledelserne i de vesteuropæiske lande er EU`s største problem, siger han til den tjekkiske nyhedsserver Parlamentni Listy.”En lang periode med fred og en falsk følelse af sikkerhed har betydet, at karaktersvage og mindrebegavede politikere er kommet til magten. Disse omgiver sig naturligvis af mennesker af samme type, siger Lukas Visingr og fortsætter.

”Europa lige nu bliver ledet af mennesker, hos hvem man kan observere en panisk og nærmest patologisk frygt for konflikter. Det minder stærkt om slutningen af 1930`erne , da diverse Chamberlains og Daladiers med deres eftergivenhedspolitik bragte Europa til en ødelæggende krig, selvom der var mange muligheder for at stoppe Hitler, mens han var svag, siger Lukas Visingr og fortsætter:

”I dag er det det samme, man snakker og snakker, man fremviser planer og forslag med massevis af præcise tal, som for det meste er helt er ligegyldige. Hovedparten af dagens politikere er bange for at træde selvsikkert frem, sige stop, eller måske tage en risiko, og endelig begynde at lave noget. Det er Vestens største mangel og problem. Der er brug for en ny Churchil eller de Gaulle, siger Lukas Visingr, som runder af med den russiske præsident Vladimir Putin.

”Det undrer mig ikke, at Putins popularitet i de europæiske lande er stigende, fordi de mennesker, som leder hovedparten af de vesteuropæiske lande er i forhold til ham pinlige og virker som svæklinge,” siger Lukas Visingr til Parlamentni Listy. ota

Share This