Tjekkiets præsidents udtalelse om novitjok skaber diskussion i Tjekkiet, og jokes på sociale medier

Sociale medier i Tjekkiet

Tjekkiet: Tjekkiets præsident Milos Zeman sagde torsdag i et interview i TV Barrandov, at Tjekkiet har udviklet og testet den giftstof, der angiveligt er blevet brugt ved mordforsøget på den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter i Salisbury. Hans udtalelse er blevet bemærket i Rusland og verdenspressen og ikke mindst i selve Tjekkiet, hvor den skaber en livlig diskussion og jokes på sociale medier.

Russiske medier har generelt brugt Zemans udtalelse som et forsvar af Rusland og et bevis på, at britiske politikere, som påstod, at novitjok kun bliver fremstillet i Rusland, har løjet om novitjok. 

I internationale medeir bliver Zemans meddelelse omtalt af nyhedsbureauet AP, som kalder Zeman for en præsident kendt for sine prorussiske udtalelser, Euronews, som ligeledes kalder Milos Zeman for “prorussisk præsident” samt Die Welt og Der Spiegel, som begge omtaler Zeman som “kendt for sine prorussiske holdninger”.

Milos Zemans “afsløring” skaber voldsom debat i Tjekkiet, hvor Zeman af især højreorienterede politikere og politiske kommentatorer bliver kritiseret for at skade Tjekkiets navn i udlandet.

“Den russiske viceminister for Centraleuropa Milos Zeman har endelig afklaret situationen omkring novitjok. Vi har haft novitjok, BIS (Tjekkiets Efterretningstjeneste) har ikke set den, men nu er den destrueret. Alt tyder på, at der er noget der knirker (Skripe (Skripal) betyder at knirke). Formentlig i Zemans hoved, skriver magasinet Reporter.

“At træde frem på tv og afsløre hemmelige aktiviteter er moderne. For det meste dog forsøger politikere at afsløre modstanderens hemmelige aktiviteter og på den måde beskytter sit land. Milos Zeman passer desværre ikke i denne kategori. Uheldigvis for os, skriver Zemans modstander i præsidentvalget Jiri Drahos på Twitter.

“Det er som under kommunisterne. Ingen ønsker at kende sandheden, det vigtigste er den rette ideologiske tilgang, kvitterer Zemans talsmand Jiri Ovcacek på Facebook.

Tjekkiets Forsvarsministerium meddelte fredag, at gifte som novitjok bliver testet i Tjekkiet, som et led i landets forsvar mod giftstoffer.

Milos Zemans udtalelse skaber også en del opmærksomhed på sociale medier, hvor blandt andet et billede af Zeman, som er i gang med at fremstille novitjok er blevet ganske populært. ota

Share This