Ad

Tjekkiet vil være Czechia

Tjekkiets hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiets hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

 

Tjekkiet: Tjekkiets navn på engelsk, Czech Republic, er koldt og langt. Det mener Tjekkiets præsident Milos Zeman, premierminister Bohuslav Sobotka og et flertal i det tjekkiske parlament, meddelte til tjekkiske medier Tjekkiets udenrigsminister Lubomir Zaoralek.

Tjekkiet vil nu anmode FN om at landets navn fremover bliver oversat med ”Czechia”.

Det er dog ikke alle tjekkiske politikere der er lige begejstret for det nye navn.

Minister for regional udvikling Karla Slechtova ser især problem i, at Tjekkiet fremover kan blive forvekslet med den norkaukasiske republik Chechnya, samt at Tjekkiet allerede har investeret massevis af penge i navnet Czech Republic. Kritiske røster kommer ligeledes fra Tjekkiets landsdel Moravien, hvor partiet Moravane, betegner det nye navn som et angreb på Moraviens identitet. Tidligere udenrigsminister Karel Schwarzenberg fortrækker det historiske ord for Tjekkiet, Bohemia.

Tjekkiets navnændring får ligeledes en del kommentarer i internationale medier, hvor tysk tv station ARD betegner Tjekkiets nye navn, som ”vanskelig fødsel” som har taget 20 år, mens Le Figaro blot konstaterer, at i ”Kafkas land er intet helt nemt”.

Flere internationale medier udtrykker dog også forståelse for de tjekkiske bestræbelser efter et nyt navn.

”Ingen rejser på ferie til Kongeriget Spanien eller Commenwealth of Australia, så hvorfor skulle man tage til Czech Republic, skriver Le Figaro. ota