Tidligere britisk ambassadør stiller spørgsmålstegn ved sanktioner mod Rusland

 

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Storbritannien: ”Grand bargainings” er sjældne i det internationale liv, og med den koldkrigsatmosfære der råder lige nu mellem USA og Rusland kan det ikke blive værre, skriver Tony Brenton, britisk ambassadør i Rusland i årene 2004-08, i et indlæg i ”The Economist” (25.2.17).

Ministre og ellers ”sensible” kommentatorer taler utvetydigt om en ny kold krig uden at reflektere over omkostningerne og farerne under den første i årtierne før 1989. Men vi må finde en vej væk fra konfrontationen, forsætter han. Og initiativet skal komme fra begge sider.

Spørgsmålet drejer sig ikke blot om ”great bargains”, men om hvorvidt Donald Trump vil søge efter mindre ”dramatiske veje” og forbedre forholdet til Rusland.

Listen er lang, siger Brenton: islamisk ekstremisme, cyber-krige, våbenbegrænsning og fare for nuklear terrorisme. Men omdrejningspunktet er de økonomiske sanktioner mod Rusland. Hvorfor insistere på deres fortsættelse?

”Jeg har ikke mødt en vestlig officiel repræsentant, der kan forklare hvad sanktionerne skal tjene til”, skriver han.

De har i hvert fald ikke ændret den russiske adfærd. Det var forudset, at den russiske økonomi takket være sanktionerne ville ”implodere”, men lige nu er den i vækst. Vladimir Putin er stadig præsident og rider på en popularitetsbølge. Ja, han rider på en nationalistisk bølge og støtter måske i virkeligheden sanktionerne, sådan at han kan genvinde præsidentembedet ved valget i marts 2018.

Er sanktionerne virkelig det værd? slutter Brenton. Brenton er ikke den eneste tidligere vestlig ambassadør, der har udtalt sig kritisk om den hidtidige vestlige strategi i forhold til Rusland. Storbritannien har både under den nuværende og tidligere regering fulgt den hårde linie i Rusland-politikken.