Tatarleder tager ikke Putin seriøst-opdateret

Mustafa Vrkhovna Rada

Mustafa Jemilev foran det ukrainske parlament i Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Den russiske præsident Vladimir Putin har i dag underskrevet en dekret, som rehabiliterer krimtatarerne, som under Anden Verdenskrig blev anklaget for samarbejde med tyskerne og deporteret til Centralasien.

Krimtatarernes leder Mustafa Jemilev er overbevist om, at den russiske præsident Vladimir Putin blot forsøger at skaffe sig støtte blandt krimtatarerne for Ruslands annektering af den ukrainske halvø  Krim og tager derfor ikke Putins dekret seriøst. Han minder om, at blot for ganske for nylig var der i den russiske presse en klar støtte til Krimtatarernes deportation.

“Hvorfor har de besluttet at udstede denne dekret umiddelbart efter besættelsen af vores territorium. Det er et interessant spørgsmål for os. Selvfølgelig bør Rusland deltage i løsningen af ​​de sociale problemer, vi har, men det burde ske inden for rammerne af aftaler mellem vores lande. Rusland havde umiddelbart efter proklamationen af ​​Den Russiske Føderation i 1991 mulighed for at erklære, at krimtatarernes deportation var en forbrydelse og at påtage sig forpligtelserne i forhold til hjemsendelse og genbosættelse af krimtatarerne i deres eget land ” siger Mustafa Jemilev til det ukrainske nyhedsbureau Unian.

Det er ligeledes tvivlsomt, hvad den nye dekret kommer til at betyde i praksis. Tidligere i dag blev krimtatarernes Mejlis i Simferopol opsøgt af maskerede mænd, som forlangte, at ukrainsk flag på bygningen blev taget ned. Flaget blev hejst i forbindelse med tatarernes leder, Mustafa Jemilevs besøg på Krim. ota

Share This