Tatarleder: Rusland sender uropoliti til Krim

Krimtatarerne

Krimtatarerne ved en tidligere demonstratin i Simferopol Foto: qha

Ukraine: Krimtatarernes leder Mustafa Jemilev meddeler, at russerne har sendt omkring 400 urobetjente fra Rusland til Krim. Det skriver den ukrainske avis Ukrainskaja Pravda.Betjentene er ifølge Mustafa Jemilev sendt til halvøen for at overvåge gennemførelsen af krimtatarernes mindedag, den 18 maj.På søndag, den 18. maj, er det nemlig 70 årsdagen for Stalins deportation af krimtatarerne til Centralasien. Krimtatererne vil markere dagen ved en mindehøjtidelighed og efterfølgende med en stor demonstration i Krims hovedstad, Simferopol, hvor man regner med deltagelsen af op til 30.000 personer.

Der er foreløbigt aftalt, at hverken krimtatarerne eller en eventuel moddemonstration må bruge flag, altså hverken ukrainske eller russiske flag, men det er tvivlsomt, hvorvidt parterne også vil respektere det på søndag.

Mustafa Jemilev, som den 22. april har fået indrejseforbud ti Krim frem til 2019, forventes ligeledes at dukke op ved grænsen til Krim og forsøge at krydse den administrative grænse mellem Ukraine og Krim. ota

Share This