Syriske flygtninge tager på ferieophold i Syrien

Illustrationsfoto: Mstyslav Chernov

Migrantkrisen: Titusindvis af syriske flygtninge, som er flygtet fra krigen i Syrien og i øjeblikket opholder sig i Tyrkiet, tager til Syrien for at kunne fejre de muslimske helligdage Eid al-Adhá, som begynder på fredag, skriver det tyrkiske dagblad Hürriyet.

Ifølge tyrkiske myndigheder har foreløbigt 40.360 syrere krydset grænsen til Syrien. De fleste, som er rejst tilbage til Syrien har dog ikke planer om at blive i Syrien, men vil returnere tilbage til Tyrkiet. Blandt andet for ikke at miste sin status som flygtning.

Tyrkiske myndigheder tillader syrerne at rejse tilbage til Syrien for at holde helligdagene. Syrerne skal blot registrere sig på et særligt-oprettet website og komme tilbage til Tyrkiet senest 15. oktober. Derudover kan de ifølge Hürriyet kun benytte grænseovergangen Öncüpinar.

Ordningen har fungeret siden 15. august og kan benyttes frem til 30. august. Det skønnes, at der bor omkring tre millioner syriske flygtninge i Tyrkiet, nogle af dem venter på at kunne komme videre til Vesteuropa. ota

Share This