Svære tider for det tyske mindretal i Polen

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/Tyskland: Forholdet mellem Polen og Tyskland er for tiden ikke godt, mildt sagt. EU’s sanktioner, uenighed om strategierne over for Rusland og Ukraine og om historien deler vandene. Spørgsmålet om tyske krigsskadeserstatninger er igen bragt på dagsordenen. I EU beskyldes Tyskland for at føre ”Germany first” politik.

Den ”kolde krig” mellem Berlin og Warszawa berører uundgåeligt det tyske mindretal i Polen. I forbindelse med en folketælling i 2011 erklærede 147.800 at have en eller anden form for tysk tilhørsforhold. 44.500 oplyste kun at have tysk statsborgerskab, mens 103.300 forbandt sig selv med både polsk og tysk. 74.500 erklærede, at de opfattede sig selv overvejende som tyske. For andre 73.300 havde det tysk ikke første prioritet. Men tallet er usikkert og varierer meget. Nogle polske forskere sætter tallet til mellem 300.000 og 400.000. Tyske mindretalsorganisationer taler om mellem 400.000 og 800.000, nogle sætter tallet endnu højere.

Det tyske mindretal i Polen bor hovedsagelig i regionerne Schlesien og Warmia-Mazury. Siden begyndelsen af 1990erne har tyske organisationer opfordret til indførelse af officiel to-sprogethed i områder, der har betydelige tyske mindretal. Det har i polske højre-nationale kredse skabt frygt for tysk separatisme og revanchisme. Biala Prudnicka er den by, der har det største tyske mindretal (32.2 pct.). 

Spørgsmålet om krigsskadeserstatninger blev formelt løst helt tilbage i september 1972, hvor Polen og Tyskland oprettede diplomatiske forbindelser. Det var dengang, Willy Brandt var Tysklands kansler. Kendte polske politikere, fx den senere så navnkundige udenrigsminister Wladyslaw Bartoszewski, har siden fulgt Willy Brandts linje. Han huskede krigen og koncentrationslejrene, men ønskede ikke at hævne sig. I dag, 50 år efter, er emnet så igen bragt på den politiske dagsorden og ofte af folk uden egne erindringer fra 2. verdenskrig.

Det tyske mindretal har flere kulturelle foreninger, eksempelvis Den kulturelle Sammenslutning af Tyskere” (”Tawarzystwo kulturalne Niemcow”). Projekter for mindretallet får tilskud fra Polen eller Tyskland. Hertil kommer en polsk-tysk avis samt portalen ”Schlesische Wochenblatt”. Den polske regering yder 2.5-2.8 mio. zloty (ca. 4 mio. d.kr.) i støtte om året, den tyske regering 5 mio. euro. Pengene går typisk til at organisere kurser, musikstævner, infrastruktur og i Tyskland til at finansiere Centrum for Mindretalsforskning.

Ved de sidste valg stemte områder med de største tyske mindretal ikke så meget anderledes end landsgennemsnittet, men det kan måske ændre sig ved det kommende valg pga. den ”ny kolde krig”. Det tyske mindretal har ret til to pladser i parlamentet uanset spærregrænsen på 5 pct. for partierne. Ryszard Galla repræsenterer det tyske mindretal i det polske parlament mener, at de nye krav fra højrefløjen er en del af valgkampen. Polakkerne skal til valg senest om et halvt år. Det har fået Dariusz Matecki, valgt lokalt i Schlesien og tilknyttet til Solidarisk Polen, til at sige, at den type erklæringer burde føre til, at det tyske mindretal helt mister repræsentationen i det polske parlament.