Storbritannien afviser efterforskning af Skripal sagen sammen med Rusland, det ville være perverst

OPCW hovedkvarter Foto: Organization for the Prohibition of Chemical Weapons

Rusland: En fælles undersøgelse af Skripal sagen sammen med Rusland ville være perverst. Det mente den britiske delegation ved Organisationen for forbud mod kemiske våbens (OPCW) møde onsdag, skriver internationale medier.

Rusland har ellers advaret inden mødet om at afvise alle resultater af efterforskningen, såfremt Rusland ikke får mulighed for at undersøge prøverne fra efterforskningen. Mødet foregik bag lukkede døre og med deltagelse af repræsentanter fra 41 lande. Storbritanniens delegation har kommenteret mødet på Twitter.

“Ruslands forslag om fælles britisk-russisk undersøgelse i Salisbury er perverst. Det er en taktik og endnu en disinformation, hvis formål er at undgå spørgsmål, som russiske myndigheder skal besvare, skriver britterne på Twitter.

Storbritannien har beskyldt Rusland for at stå bag mordforsøget på Skripal og bliver bakket op af en lang række europæiske lande samt USA, som har udvist russiske diplomater. Det er sket til trods for, at Storbritannien ikke offentligt har forelagt håndgribelige beviser, samt med at britiske videnskabsmænd har meddelt, at de ikke er i stand til at fastslå, at giften novitjok, brugt ved mordforsøget, stammer fra Rusland.

Rusland har over for OPCW præsenteret 13 spørgsmål og har ifølge russernes egne oplysninger kun fået svar på det ene af dem. ota

Share This