Stigende antal kampe truer våbenhvile i Ukraine

Det er ifølge separatisterne blandt andet det her hus, som er blevet ramt i nattens beskydning af Donetsk.  Foto: South Front

Det er ifølge separatisterne blandt andet det her hus, som er blevet ramt i nattens beskydning af Donetsk. Foto: South Front

Ukraine: Der har i løbet af de seneste dage været en voldsom opblusning af militære sammenstød i det østlige Ukraine. Begge sider beskylder hinanden for at bryde den våbenhvile, der er trådt i kraft i februar, skriver henholdsvis det ukrainske nyhedsbureau Unian og separatisternes nyhedskanaler.

Ifølge det ukrainske militær har de prorussiske separatister, blot fra klokken 18 søndag, gennemført hele 45 angreb mod de ukrainske styrker.

”Antallet af brud på våbenhvileaftalen i løbet af de seneste dage er kommet op på 95, og det er næsten det samme niveau som før våbenhvilen blev indgået den 12 februar. Fjenden holder sig ikke længere tilbage med flere gange dagligt at beskyde vores stillinger med tunge våben og forsøger, at provokere os til at modsvare, skriver det ukrainske militær.

”Vi får mere og mere beviser og information om, at aggressoren vil begynde en militær offensiv i anden halvdel af maj, siger den ukrainske præsident Petro Porosjenko ifølge Unian.

Separatisternes nyhedsbuerau Novorossija News meddeler, at de ukrainske styrker har brudt våbenhvilen mindst 30 gange i løbet af de seneste 24 timer.

Separatisterne oplyser, at det ukrainske militær har natten til søndag blandt andet beskudt Kijevskij distrikt i Donetsk, hvor der meldes om store skader.

Separatisternes leder Denis Pusjilin fordømmer ukrainske ”provokationer” og advarer mod en risiko for genoptagelsen af kampene. ota

Share This