Steven Seagal på besøg hos Lukasjenko

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko Foto: Serge Serebro

Den amerikanske skuespiller Steven Seagal er i disse dage på besøg i Hviderusland, hvor han igår fik tid til at mødes med præsident Alexander Lukasjenko.

Af Toke Møller Theilade

Steven Seagal, der bedst er kendt for at have medvirket i en lang række amerikanske actionfilm tilbage i det forrige årtusinde, er i disse dage på besøg i Hviderusland.

Seagal landede i Minsk i tirsdags, og holdt tirsdag et uformelt møde med den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko.

”Et uformelt møde med præsidenten af Hviderusland fandt sted i dag,” fortalte Natalya Eismont, Lukasjenkos talskvinde, i går nyhedsbureauet BeITA.

”Steven Seagal indrømmede, at han havde drømt om at mødes med Alexander Lukasjenko, og han anmodede derfor om et møde, da han planlagde sin tur til Minsk. Gæsten har en særlig holdning til Hviderusland, og i dag kom det frem, at Steven Seagal har hviderussiske rødder.”

Seagals sightseeing tur med Lukasjenko centrerede sig især omkring landbrug og fødevareproduktion, og amerikaneren var derfor med til både at høste kartofler og gulerødder, imens han også fik lov til at smage på varerne.

 

Share This