Ad

”Stabilocracy”, den mindst dårlige regimeform (også) på Balkan?

I Kosovos hovedstad Pristina, Eulex står for The European Union Rule of Law Mission in Kosovo Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Balkan: Valget den 30. august betyder formentlig afslutningen på 30 år med Milo Djukanovic’ og hans demokratiske socialistiske partis (DPS) monopol på magten i Montenegro.  Djukanovic’ ”evige styre” er langt om længe ovre, konstaterer Marcus Tanner”, i en analyse for Balkan tænketanken BIRN (8.9.20).

Kosovo oplevede noget nær den samme eufori efter valget i oktober 2019, hvor Albin Kurti og hans ”Vetevendosje” bevægelse uventet besejrede de gamle ”regime-partier”, der som et politisk kartel havde regeret Kosovo i årtier.

Som i Kosovo håber Montenegro på en ny ”frisk start”. Problemet er at valgsejrene for de nye alternative partier ikke er overbevisende nok til at sikre, at et systemskifte kan gennemføres til bunds. Taberne har ikke givet op. Heller ikke det diskrediterede VRMO PPMNE i Nordmakedonien er faldet fra hinanden.

I Montenegro har DPS og dets allierede efter valget trods alt næsten halvdelen af pladserne i parlamentet. Meget afgørende er reaktionerne ude fra, ikke mindst fra EUs side. Liberalt demokrati lader sig ikke gennemføre her og nu. Det siges, endda meget ofte, at de vestlige regeringer reelt foretrækker ”stabilocracy” på Balkan frem for andre regimeformer, demokratier, der ikke fungerer” og autoritære regimer der er folkelig opbakning og med måske politisk hældning mod Rusland og Kina.

Dette gælder også et land som Serbien, hvor Aleksander Vucic praktiserer et pragmatisk semi-autoritært system. Det har skabt resultater hjemme. Serbien har evnet at balancere mellem Rusland og Vesten, eksempelvis når det gælder forhandlingerne om Kosovo.  

Montenegro’s Djukanovic er, trods anklager for korruption og valgsvindel, i Vesten blevet set som en stabiliserende faktor. Ganske som Vucic i Serbien. Han overvandt eksempelvis det der blev set som et pro-russiske kupforsøg i 2016. Nogle af ”kupmagerne” skulle være med i det nye politiske flertal i Montenegro efter valget 30. august. DPS slår derfor på, at har Rusland med valget ”effectively has taken over” en NATO-stat.

En forskel mellem Montenegro og Kosovo har været økonomien. Den har over årene fungeret langt bedre i Montenegro, især på grund af store turistindtægter. Turistbranchen beskæftigede indtil COVID-19 pandemien 15 pct. af arbejdsstyrke, men lige nu, under corona-krisen, er branchen hårdt ramt.