Slovenien overtager EU formandskabet

Ljuljana Foto: Pixabay

Slovenien: Økonomisk genopretning efter COVID-19, sikkerhed og stabilitet, rule of law og ikke mindst, EUs fortsatte udvidelse mod Vestbalkan står højest på dagsordenen under det slovenske formandskab for EU i 2.halvdel af 2021.

EUs udvidelsesforhandlinger har været lammet i 18 måneder, hvilket et stykke ad vejen skyldes Bulgariens boykot af Nordmakedonien. Regeringen i Sofia forlanger, at Nordmakedonien anerkender, at landets sprog er en dialekt af bulgarsk, ellers nedlægger Bulgarien veto mod, at optagelsesforhandlinger åbnes.

Det går også trægt med forhandlingerne mellem EU og Serbien. Ikke et eneste kapitel (forhandlingsevner) er åbnet. Slovenien vil af geografiske årsager meget gerne give udvidelsesforhandlingerne en “quick start”.

Janez Jansa, Sloveniens ministerpræsident, er en omdiskuteret skikkelse. Han har et godt forhold til Ungarns Viktor Orbán. Kritikerne beskylder ham for autoritære tilbøjeligheder blandt andet pga indgreb over for medierne, fx afskaffelse af statsstøtte til nyhedsagenturet STA. Dette har givet ham tilnavnet “Marshall Twitter” efter Jugoslaviens afdøde navnkundige leder (Josip Tito). søren.riishøj

Share This