Ad

Slovener vinder UEFA valg

Foto: Football Association of Slovenia

Foto: Football Association of Slovenia

Slovenske Aleksander Ceferin slog i overbevisende stil hollandske Michael van Praag i kampen om at blive UEFAs nye præsident.

Af Toke Møller Theilade

Slovenske Aleksander Ceferin blev tidligere i dag valgt til ny præsident af det europæiske fodboldforbund UEFA. UEFAs medlemslandes valg stod i mellem Ceferin og hollandske Michael van Praag, og her vandt sloveneren i overbevisende stil, da han fik 42 ud af 55 stemmer.

Ceferin formåede dermed at forene en stor del af de UEFA lande, der ellers har været splittet lige siden den tidligere præsident Michel Platinis korruptionsskandale brød ud sidste år.

Ceferin, der tidligere har modtaget stor ros for sit arbejde hos det slovenske fodboldforbund, italesatte i dag problemerne ved den nye Champions League struktur, og han kritiserede de forringede vilkår for de mindre medlemslandes klubber.