Slovakkiske spillere skuffet over kampen mod Danmark: De griner os lige op i ansigtet

Illustrationsfoto: Angmering

Slovakiet/Danmark: En forsikringskonsulent, en arbejdsledig, en YouTuber, en fængselsbetjent, en studerende. Det er blot nogle af de spillere, som onsdag repræsenterede Danmark i fodboldkampen mod Slovakiet, skriver den slovakiske avis DennikN.

Ifølge den slovakiske spiller Adam Nemec, som scorede det første mål i kampen: ”Det er som at grine os lige op i ansigtet, og hele UEFA`s, siger Adam Nemec og tilføjer:

”Det var en mærkelig kamp, vi var nødt til at spille den, og stillede derfor op. De stillede os foran en afgjort sag, og vi var nødt til at acceptere det. Den slags er helt utænkelig for mig, den slags må ikke ske og slet ikke inden en kvalifikationskamp, siger han.

Ligeledes Slovakiets træner Ján Kozak er skuffet over, at hans hold ikke kunne spille imod det rigtige danske hold.

”Rent sportsligt får vi intet ud af denne kamp, men det er vi nødt til at respektere. Vores forberedelse er ødelagt. Havde vi vidst det forvejen, kunne vi have lavet en aftale og udnytte forberedelssestiden på en anden måde. Vi havde glædet os til et dansk hold af højt kvalitet, det ville have været en udfordring at blive konfronteret med en VM deltager, siger Slovakiets træner Ján Kozak til den slovakiske avis Pravda.

Slovakiske medier beskæftiger sig ligeledes med spørgsmålet om, hvorfor det slovakiske landshold ikke vandt meget mere end de 3:0, kampen endte med. Hertil svarer slovakkiske spillere, at det både var svært at spille en kamp, som blev til en helt anden kamp end oprindeligt tænkt, at det danske hold ikke havde noget at miste og derfor kæmpede hårdt samt at spillerne sparede deres kræfter til næste uges kamp mod Ukraine. ota

Share This