Slovakisk præsident i modvind for at snyde med talen til 50-års dagen for 1968 invasion

Andreaj Kiska Foto: EU2016 SK

Slovakiet: Slovakiske medier kritiserer landets præsident Andrej Kiska for at snyde med sin tale ved 50-års dagen for Warszawa pagtens invasion i Tjekkoslovakiet i 1968.

Talen skulle give et indtryk af, at det var en direkte tale, men det viser sig, at talen blev indtalt 14 dage i forvejen, og at Andrej Kiska på selve dagen den 21. august var på ferie i Spanien, skriver Pluska.sk

Præsidentkontoret har ifølge medierne oven i købet forsøgt at snyde offentligheden ved at hejse præsidentflaget på slottet i Bratislava. Præsidentflaget bliver normalt kun hejst, hvis præsidenten er tilstede på slottet.

Talen blev ligeledes transmitteret i Tjekkiet, hvor landets præsident Milos Zeman afviste at holde tale, dog fem minutter senere end i Slovakiet. Også i Tjekkiet troede befolkningen, at det var en direkte tale, dog med fem minutters forsinkelse. ota

Share This