Slovakiet fordømmer film om sovjetisk invasion i 1968

Rådhuspladsen i Prag i Januar 1969 Foto: Aldor

Rådhuspladsen i Prag i Januar 1969 Foto: Aldor

Slovakiet/Tjekkiet: Den russiske film om den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i 1968 bygger på løgne og ideologiske klicheer og skader forholdet mellem Slovakiet og Rusland. Det siger det slovakiske udenrigsministerium, skriver den slovakiske avis Pravda. SE HELE DEN KONTROVERSIELLE FILM

Den russiske film blev vist på den russiske stats tv Rossija 1 og forsvarer invasionen med, at NATO var klar til at invadere Tjekkoslovakiet. I filmen forklarer sovjetiske deltagere af invasionen, hvordan de var beskudt fra tagene i Prag, samt at flere tyske soldater stod parat i Tjekkoslovakiet.

Det slovakiske udenrigsministerium forlanger, at begivenheder, som har været en længerevarende tragedie for det tjekkoslovakiske folk bliver gengivet rigtigt og at man fra den russiske side ikke omskriver historien.

”Filmens passage om den militære invasion og efterfølgende 20 årige okkupation af Tjekkoslovakiet mangler sandhed og bliver fremstillet ved brug af gamle klicheer, som både sovjetiske og russiske ledere har taget afstand fra og har officielt undskyldt, siger ministeriets talsmand Petr Stano.

Ligeledes i Tjekkiet er man forundret over den nye russiske fremstilling af begivenhederne i Tjekkoslovakiet og peger på, at selv den russiske præsident Vladimir Putin har erkendt, at invasionen i 1968 var en krænkelse af Tjekkoslovakiets integritet. ota

https://youtu.be/bwKGHMbwVaQ

Share This