Sikorski, en bitter og slagen mand

Tidligere formand for det polske Sejm, Radoslaw Sikorski Foto: Foto-Ryszard-Hołubowicz

Tidligere formand for det polske Sejm, Radoslaw Sikorski Foto: Foto-Ryszard-Hołubowicz

Radoslaw Sikorski, tidligere forsvarsminister, tidligere udenrigsminister er nu også tidligere formand (”marshall”) for det polske parlament, er i dag en slagen mand,

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Sikorski blev som andre nu tidligere ministre fældet af offentliggørelse af indholdet af båndoptagelser, optaget hemmeligt på en af Warszawa’s restauranter og sivet til medierne og blandt andet offentliggjort i det polske ugeblad ”Wprost”.   Sikorski var forsvarsminister i regeringen ledet af Ret og Retfærdighedspartiet, senere gik han over til Borgerplatformen. Som beskrevet af Tomasz Lis i det polske ”Newsweek” har han været et ”fremmedlegeme” i begge partier, hvor han aldrig rigtig blev accepteret.

Noget skyldtes hans standpunkter, andet hans iltre temperament og vanskelige karakter. Han forsøgte at blive Borgerplatformens præsidentkandidat i 2010, men tabte urafstemningen i partiet til den senere nu slagne præsident Bronislaw Komorowski.

Internationalt blev Sikorski dog bredt anerkendt. Han fik på samme tid skabt et godt forhold til Frankrig og Tyskland og USA og engagerede sig meget i forsøgene på at påvirke forholdene i Ukraine og, sammen med Sverige”, få aktiveret EU’s naboskabspolitik, der siden 2008 er kaldt Østpartnerskabspolitikken.

Rygtet siger, han er blevet tilbudt et job ved en amerikansk tænketank, men det er et rygte. Nu er han med ét blevet fortid i polsk politik. I et langt interview i det polske ”Neewsweek” lægger han ikke skjul på sine frustrationer, og især over for tabloid-pressen, der fældede ham via offentliggørelsen af båndene fra samtaler, hvor han kom med bramfri udtalelser om bl.a. Polens allierede.

Han siger sig selv i interview’et, hvilken politiker gør ikke det, når han eller hun taler privat, det vil sige uden mikrofon. I den forstand kan ”bånd-skandalen” minde om den, der for snart 10 år siden fældede Ungarns daværende ministerpræsident Ferenc Guyrczany. Her drejede det sig om hemmelig optagelse fra et internt møde i det ungarske Socialistparti.

I Polen har taboid-pressen, ”sensationspressen”, en uhyggelig magt, siger Sikorski. Den eksisterer også i andre lande, men opvejes typisk, for eksempel i Tyskland, af en lødig presse og af pressenævn, der griber ind, når pressen går for langt.

Det sker ikke i Polen. Og han afviser kategorisk, at der blev fråset med vinen ved middage, han var med til, for mange ambassadører drikker dyrere vine end han selv.

Han ser i offentliggørelsen af båndene et komplot, tjenerne på restauranten må være bestukket, hele affæren er iscenesat af pressen i samarbejde med oppositionen, underforstået det største parti Ret og Retfærdighedspartiet.

Ikke tilfældigt er båndene offentliggjort sådan, at det mest muligt skader ham selv og regeringspartiet Borgerplatformen. Den type båndoptagelser er strafbare i mange lande, og burde også være det i Polen, sige han. De polske politikere er ”i lommen” på tabloidpressen”, mener Sikorski.

Share This