Sigøjnersauce ændrer navn til “Paprikasauce i ungarsk stil”
Tyskland: Den tyske fødevarevirksomhed Knorr ændrer nu navnet på virksomhedens produkt “Sigøjnersauce”. Saucen skal fremover hedde “Paprikasauce i ungarsk stil”, skriver Deutsche Welle.
Knorr begrunder virksomhedens beslutning med, at navnet sigøjnersauce har racistiske overtoner.
Sigøjnersauce er især populær i Tyskland og Østrig, ofte i forbindelse med retten sigøjnerschnitzel. Hvorvidt en sigøjnerschnitzel nu ændrer navnet til “schnitzel i paprikasauce i ungarsk stil” melder historien ikke noget om. Det bliver formentlig op til restaurantsejerne. ota