Shakhtar spiller skyder Barcelona rygter ned

Darijo Srna i kamp for Shakhtar. Foto: Aleksandr Osipov

Darijo Srna i kamp for Shakhtar. Foto: Aleksandr Osipov

Shakhtar Donetsks anfører Darijo Srna har længe været rygtet til den spanske storklub FC Barcelona, men nu har kroaten effektivt sat en stopper for rygterne.

Af Toke Møller Theilade

Den spanske storklub FC Barcelona har haft problemer på højreback-pladsen lige siden Dani Alves forlod klubben i sommers. Barcelona har derfor længe jagtet en erstatning, da hverken Sergi Roberto eller Aleix Vidal har vist sig at have niveauet på nuværende tidspunkt, og de har længe været kædet sammen med Shakhtar Donetsks kroatiske anfører Darijo Srna. De rygter har Srna dog selv skudt ned nu.

“Mit hjerte er hos Shakhtar. Jeg bliver hos holdet,” udtaler Srna ifølge klubbens Facebook side.

 

 

34-årige Srna har spillet for Shakhtar siden 2003, og under hans tid i klubben har de blandt andet vundet otte ukrainske mesterskaber og UEFA Cuppen. Han har derudover spillet 134 landskampe for Kroatien.

Share This