Serbisk tog på vej til Kosovo skaber ballade og når aldrig frem

 

Broen over Ibar i Kosovska Mitrovica deler byen til den serbiske og albanske del Foto: Ota Tiefenböck

Broen over Ibar i Kosovska Mitrovica deler byen til den serbiske og albanske del Foto: Ota Tiefenböck

Serbien/Kosovo: Serbien forsøgte lørdag at genoptage togforbindelsen mellem Beograd og byen Kosovska Mitrovica i det nordlige Kosovo, men serbernes tog er i Kosovo blevet opfattet som en provokation, skriver serbiske medier.

Toget er angiveligt blevet fremstillet i Rusland og bærer en rig udsmykning af serbiske nationale og religiøse motiver og er udvendigt udsmykket med teksten ”Kosovo er Serbien” på 20 forskellige sprog.

Ifølge Serbiens premierminister Aleksandar Vucic havde Kosovos myndigheder sendt 17 panserede enheder til grænsen i Jarinje, hvor de ifølge planerne skulle arrestere lokoføreren og passagererne. Det fik Aleksandar Vucic til at give ordre til at stoppe toget i byen Raska, den sidste by på den serbiske side af grænsen. Ifølge ham skete det for at vise: ”At vi ønsker frihed, spare liv og undgå konflikter og vise til alle, at vi ønsker fred.”

Kosovos præsident Hashim Thaci siger, at Kosovo respekterer menneskers og varernes fri bevægelse, men at tillade et tog udsmykket med nationalistiske billeder er totalt uacceptabel og en provokation.

Det er 18 år siden, at Serbien drev en togforbindelse mellem Beograd og Kosovska Mitrovica. ota

Share This