Serbisk cheftræner anklaget for sexisme

Siniša Mihajlović Foto: Roberto Vicario

Siniša Mihajlović Foto: Roberto Vicario

Den serbiske fodboldtræner Sinisa Mihajlovic er kommet i modvind på grund af en sexistisk udtalelse

Af Toke Møller Theilade 

Serbien: Sinisa Mihajlovic var i sin aktive karriere kendt som en kontant forsvarsspiller med et fremragende spark, hvilket indbragte ham utallige succeser for storklubber som Røde Stjerne, Lazio, Sampdoria og Inter. Efter Mihajlovic stoppede sin spillerkarriere i 2006, har han arbejdet som træner, og det er i dette erhverv, at han på det seneste er kommet i modvind.

Den 12. april blev Mihajlovic fyret som træner for den italienske storklub AC Milan. Efter fyringen udtalte den amerikansk-italienske tv-vært Melissa Satta, at hun troede, at fyringen ville have en positiv indflydelse på spillerne i truppen. Satta er, udover at være vært på det italienske sportsprogram TikiTaka, også kæreste med Milan spilleren Kevin Prince-Boateng, og hun burde derfor vide, hvad hun talte om.

Dette mente Mihajlovic dog ikke.

”Jeg er ikke sexist, sagde Mihajlovic til tv-programmet Striscia la Notizia,

”Men jeg mener ikke, at kvinder burde tale om fodbold. De er ikke egnet til at tale om det.”

Mihajlovic blev fyret af Milan efter fem kampe i træk uden sejr.

Share This