Serbien advarer om dalende støtte til EU og stigende sympati for Rusland

Serbiens parlament i Beograd Foto: Ota Tiefenböck

Serbiens parlament i Beograd Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Serbien: I takt med at forhandlingerne om EU-medlemskab trækker ud stiger også modstanden mod EU, advarer serbiske ledere. Landets regeringschef Aleksander Vucis erklærede således den 13. oktober, at EU-medlemskab stadig er den serbiske regerings mål, men Ruslands tilstedeværelse og indflydelse i Serbien vokser, i takt med at resultaterne af forhandlingerne udebliver pga. Kroatiens modstand og den generelle “udvidelsestræthed” i EU. Det skriver “Radio Svoboda” på sin hjemmeside.

For nylig afholdt Serbien og Rusland fælles luftforsvarsøvelser nær Beograd. Tidligere har Serbien forsikret Rusland, at landet aldrig vil søge om medlemskab af NATO og fortsat modsætter sig de vestlige sanktioner mod Rusland. Til gengæld støtter Rusland fortsat Serbiens politik over for Kosovo.

Share This