Separatistleder: Ikke sikkert vi vil være Ukraine
Ukraine: Separatisternes leder i den såkaldte Folkerepublik Luhansk, Igor Plotnitskij, er ikke sikker på, at hans ”republik” ønsker at blive en del af et fælles Ukraine. Det siger han ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.”Det kommer end på, hvad slags Ukraine, det bliver. Hvis det forbliver, som det er i dag, vil vi aldrig ønske at være en del af det, siger han ifølge ITAR-TASS og tilføjer, at Luhansk indbyggere må se, hvad der sker i den kommende tid.
Han anfører endvidere, at Luhansks fremtidige syn på problematikken afhænger af ukrainernes syn af separatisterne.
”Alt afhænger af hvem de mennesker, som er vores naboer. Hvis vi er terrorister, separatister og fjender for dem, da er de ikke vores brødre, siger Plotnitskij.
Han siger også, at det politiske system i Ukraine skal ændre sig for at hans folk igen kan se positivt på landet.
”Vores folk har ved en folkeafstemning ønsket separation fra det nuværende Ukraine. Tiden vil vise, om vi ønsker at blive en del af et nyt og fornyet Ukraine, siger Igor Plotnitskij. ota