Sej tjekke kæmper sig tilbage i tennisens top 

Petra Kvitova Foto: Pavel Lebeda

Tjekkiet: Den tjekkiske tennisspiller Petra Kvitova, som i 2016 i sit hjem i Prostejov blev udsat for et røveri og overfald, er for alvor tilbage i kvindernes top. Kvitova vandt lørdag WTA turneringen i Madrid, hvor hun i finalen besejrede Kiki Bertens fra Holland. Sejren i Madrid er, efter Sankt Petersborg, Doha og Prag, Petra Kvitovas fjerde turneringssejr i år, og betyder, at Kvitova nu rykker på 8. plads i WTA ranglisten.

Petra Kvitova fik under overfaldet 2016 flere snitsår på hænderne og måtte gennemgå flere operationer af hænderne. Disse betød at hun måtte holde mere end et halvårs pause fra tennis, hvor hun nåede at komme helt i bunden af WTA ranglisten. Kvitova kom tilbage i tennis i maj 2017 og har siden kæmpet sig tilbage til WTA ranglistens top.

To tjekkiske tennisspillere er p.t. blandt verdens ti bedste, udover Kvitova også Karoline Pliskova, som i Madrid tabte til Kvitova i semifinalen, og som p.t. er nummer seks. Nummer et i verden er fortsat Simona Halep fra Rumænien foran Caroline Wozniacki på anden pladsen. ota

Share This