Sanktionerne mod Rusland, fortsætter de?

Kreml Foto: Pavel Kazachkov

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: På EU-topmødet den 28.-29. juni skal EU’s ledere endelig afgøre, om sanktionerne mod Rusland skal fortsætte i endnu et halvt år. Meningerne i EU-landekredsen er delte, modstanden stigende, men meget taler for, at de fortsætter i endnu et halvt år, dog med udsigt til at de aftrappes og helt vil bortfalde fra januar 2017.

Som beskrevet af Tomasz Bielecki i det polske ”Gazeta Wyborcza”, skal i forbindelse med debatten om sanktioner eller ej understreges, at vi har at gøre med tre typer sanktioner. For det første dem der specifikt er rettet mod Krim og her forbyder enhver form for investering, samhandel og turisme, for det andet de sanktioner der er rettet mod enkeltpersoner, helt nøjagtigt navngivne 149 personer, som har fået indefrosset deres formuer i Vesten og fået forbud mod indrejse i EU, de sanktioner udløber til efteråret, og endelig, for det tredje, de generelle økonomiske sanktioner mod Rusland med restriktioner for russiske energiselskabers og bankers muligheder for at optage lån og med forbud mod salg af våben og olieteknologi til Rusland.

Sanktionerne er koordineret med ikke-EU lande som USA, Canada, Japan, Australien og Norge. Som svar har Rusland indført modsanktioner over for import af fødevarer fra EU og fra de lande, der stilslutter sig EU’s sanktioner.

Iflg. amerikanske analyser har sanktionskrigen betydet et fald på Ruslands BNP på 1-1.5 pct. Det samlede fald i det russiske BNP var i 2015 på 3.7 pct. og skyldes for størstedelen faldet i olieprisen. Faldet i det russiske BNP i 2016 skønnes at blive 1.9 pct., men i den forbindelse skønnes de vestlige sanktioner at få mindre betydning end i 2015.

Betydningen af sanktionerne for de vestlige økonomier er mindre end for Rusland, et fald under ét på 0.2 til 0.3 pct. men bestemte brancher er hårdt ramt, og virkningen af sanktionerne er ulige fordelt på lande.

EUs samlede handel med Rusland var i 2013 326 mia. euro, i 2015 200 mia.. Værst ramt er Tyskland, Italien, Holland, Frankrig, Polen og Litauen. Litauen, der ellers er ”superhøg” når det gælder Rusland, har mistet 2.6 pct. af BNP. Kun en del af tabet kompenseres via EU. Italien, et af de lande der stærkest imod at fortsætte sanktionerne, mener, at italienske virksomheder mister 3.5 mia. euro om året.