Sanktioner mod Rusland: Ruslands landbrug blomstrer, landsbyerne uddør

Illustrationsbille: Dreamstime

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Sanktionskrigen mellem Rusland og EU har efterhånden snart varet i fire år. Vi har haft en ”tab-tab-periode”, begge parter rammes i hvert fald økonomiske.Virker sanktionerne? Får de Rusland til at ændre adfærd? Tabene er store, iflg. flere beregninger lige så store, måske større for Vesten under ét som for Rusland.

For Rusland afhænger virkningerne meget af den førte økonomiske politik og af udviklingen i olieprisen. Men sanktionerne har også opbakning i Rusland selv. Nogle taber, andre vinder på dem. Landbruget har klart hørt til vinderne. Rusland er i de sidste år blevet en sværvægter, når det gælder kornproduktion, ja eksporten af korn overstiger nu eksporten af våben! Det skriver Waclaw Radiziwinowicz i det polske ”Gazeta Wyborcza” (11.1.18).

De høje verdensmarkedspriser på korn bidrager stærkt, Ruslands eksporterer i dag korn for en pris på op omkring 180-190 dollar pr. ton. Putin har forståeligt nok udtalt sig stolt om landets store korneksport og sammenligner situationen i dag med czar-tiden, hvor Rusland (også) var storeksportør af korn. Men eksporten møder problemer i form af mangel på vogne til transport, ligesom tarifferne på togtransport er meget høje.

Indtil nu har Rusland været nettoimportør af kød og animalske produkter, men det er også her ved at gå den anden vej, især for eksporten af fjerkræ og svinekød. De russiske landmænd kræver forbuddet mod import af grøntsager og frugt fra Vesten opretholdt, de ser gerne sanktionerne fortsat, og Putin bakker dem op. Landmændene nyder også godt af billige kreditter fra staten.

At kornproduktionen og -eksporten er steget så meget skyldes også klimaforandringerne, kornet modnes nu tidligere end før og, nok så vigtigt, sker det før vinteren sætter ind. En ny klasse af rige landmænd, ofte oligarker, er kommet til fadet, og de sætter sig på en stor del af produktionen. Det har betydet, at i en tid, hvor landbruget blomstrer, uddør landsbyer pga. koncentration af produktionen. Hver fjerde landsby er helt tømt for beboere! Og intet tyder på at den udvikling ophører foreløbigt. Den samme tendens er i øvrigt også set i Ukraine, hvor storlandbruget har vundet frem.