Saakasjvili angriber Porosjenko og truer med at træde tilbage

Tidligere georgiske præsident, nu guvernør i Odessa, Mikheil Saakasjvili Foto: Chatham house

Tidligere georgiske præsident, nu guvernør i Odessa, Mikheil Saakasjvili Foto: Chatham house

Ukraine: Tidligere georgiske præsident, nu guvernør i Odessa, Mikheil Saakasjvili, beskylder den ukrainske præsident Petro Porosjenko for at sabotere hans tiltag om at gennemføre reformer og fyre korrupte embedsmænd i Odessa Regionen, skriver den ukrainske avis Kyiv Post.

”Ikke et eneste løfte efter Euromaidan er blevet opfyldt. Problemet ligger i den politiske elites og præsidentens tilgang til udviklingen i landet og reformprocessen, siger Mikheil Saakasjvili, som truer med at træde tilbage, hvis situationen i Ukraine ikke ændrer sig væsentligt.

Saakasjvilis angreb på Porosjenko og de ledende ukrainske politikere kom ved et uanmeldt pressemøde i Odessa mandag, på et tidspunkt, hvor Ukraine befinder sig i en politisk krise og er uden en regering.

Saakasjivili opfordrer de ukrainske politikere til at ”stoppe hestehandel og dobbelte aftaler” omkring udnævnelse af landets nye regering.

Det forventes, at Ukraines nye regering, formentlig under ledelse af Volodymir Grojsman, bliver udnævnt tirsdag eller en af de kommende dage. ota

Share This