Russiske vælgere skeptiske omkring reformer af det russiske samfund

Kreml Foto: Pavel Kazachkov

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: De fleste russere udtrykker ikke ønske om dybe reformer og omvæltninger og har ikke klare forestillinger om, hvad eventuelle reformer skal gå ud på, og hvordan de skal gennemføres. Samtidig siger flertallet af russere, at landet hverken kan bevæge sig fremad eller bevare status quo uden reformer. Det er hovedkonklusionerne på en større sociologisk undersøgelse gennemført af Carnegie Moscow Center og det uafhængige meningsmålingsinstitut Levada Center.

Flertallet af dem der ønsker reformer bor i de større byer og især i Moskva. Mange russere har traditionelt betragtet fravær af reformer og modernisering positivt. Orden, stabilitet og stormagtsstatus har typisk været vægtet højt. Mange husker, hvordan det gik under perestrojka i 1980erne og i 1990’erne under Jeltsin – eller har hørt om det. I dag ønsker flere russere ”forandring”, men forestillingerne om hvad ”forandring” indebærer, varierer stærkt.

42 pct. af de adspurgte ønsker radikale og omfattende forandringer, 41 pct. kun mindre og gradvise ”forbedringer”. Kun 11 pct. ønsker status quo. De der ønsker store forandringer er dem, der har opnået mindst under det nuværende system. Det er typisk folk over de 55 år, med ringe uddannelse og ofte fattige. De ser ikke en interesse i økonomisk liberalisering, men ønsker at ”leve bedre”. Den gruppe er naturligt nok særlig modtagelig for populistiske budskaber. Kravet går typisk på priskontrol og statsintervention. Ikke mange er villige til at yde økonomiske ofre for at få reformer igennem. De bedrestillede, der i hvert fald et stykke ad vejen har nydt godt af ”putinismen”, ønsker ikke at ændre systemet totalt, men foretrækker i stedet gradvise reformer. De unge, konkluderer undersøgelsen, er ikke bannerfører for reformer. De er vokset op under Putin og har ikke haft erfaringer med andre systemer.

I den særlige fokusgruppe for Moskva-borgere er det den udbredte holdning, at der skal være større fokus på de hjemlige problemer end på udenrigspolitikken. Kampen mod korruption for økonomisk udvikling vægtes også højt, men kun én ud af fem går ind for frie og fair valg. Det er stadig den udbredte holdning, at staten skal konsolideres og landets militær styrkes. Stabilitet skal gå forud for ”kaos”. Kort sagt en passiv accept af den eksisterende autoritære orden. De fleste moskovitter mener at det er rigtigt at stemme ved valgene. Men kun otte procent vil deltage i protestdemonstrationer. Kort sagt, de fleste mener at ”forandring” er nødvendig, ”hvordan” er uklart.