Russiske tanks i Ukraine
Ukraine: Ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian, som citerer nyhedsserveren Vostotjnij Proekt, samt en journalist i Donbas regionen, er fem russiske tanks blevet set ved Krematorsk. Køretøjerne er ifølge øjenvidnerne på vej mod Slavjansk. Der meldes ligeledes om et større antal af russiske panserede køretøjer. Alle de nævnte militære køretøjer har et russisk flag på køretøjet. Meddelelsen er ubekræftet og kun baseret på de nævnte kilder.
De ukrainske myndigheder har i dag meddelt, at de har identificeret de bevæbnede mænd i det østlige Ukraine, som i den seneste tid har besat flere regeringsbygninger i flere østukrainske byer. Ifølge den ukrainske vicepremierminister Vitalij Jarema er der tale om russiske fældskærmssoldater tilhørende gruppen Kupjanka-1 fra Moskva. ota