Russiske myndigheder på Krim åbner sag mod tatarleder

 

Krimtatarernes ledere, Mustafa Jemilev (t.v.) og Refat Tjubarov har begge fået indrejseforbud til Krim i fem år  Foto: Ota Tiefenböck

Krimtatarernes ledere, Mustafa Jemilev (t.v.) og Refat Tjubarov har begge fået indrejseforbud til Krim i fem år Foto: Ota Tiefenböck

Rusland: De russiske myndigheder på Krim har åbnet en sag mod tidligere formand for krimtatarernes mejlis (parlament) Refat Tjubarov. Det skriver det russiske nyhedesbureau ITAR-TASS.De russiske myndigheder anklager Tjubarov for offentligt at opfordre ”til aktioner, hvis formål er at ændre Rusland territorielle integritet”.

Ifølge den russiske anklager på Krim Natalia Poklonskaja er Refat Tjubarov nu ”kommet på en liste over efterlyste personer” og risikerer op til fem års fængsel.

Refat Tjubarov er efter den russiske annektering af Krim taget til Kijev og fik efterfølgende, sammen med krimtatarernes leder Mustafa Jemilev, et indrejseforbud til Krim i fem år. ota

Share This