Russiske militære køretøjer krydser grænsen til Ukraine
Ukraine/Rusland: En kolonne af tanks og panserede mandskabsvogne fra Rusland har tidlig mandag morgen krydset grænsen til Ukraine og bevæger sig i retning af Mariupol. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian. De russiske militære køretøjer begyndte ifølge Unian straks at beskyde de ukrainske stillinger ved byen Novoazovsk.
Der bliver ligeledes meldt om kampe ved landsbyen Telmanovo, hvor de russiske kampvogne deltager på separatisternes side. Rusland har endnu ikke kommenteret ukrainernes oplysninger. ota