Ad

Russiske efterretningstjenester i kamp mod hinanden

Foto: Morten Oddvik

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland: Skripal-affæren har sat ekstra gang i “krigene” og magtkampene mellem de forskellige russiske efterretningstjenester. Det skriver Tatiana Stanovaya for den liberale tænketank ECFR.
Kampen står, siger hun, mellem henholdsvis den militære efterretningstjeneste (GRU), der var involveret i Skripal-affæren, den udenrigspolitiske efterretningstjeneste (SVR) og afløseren for det gamle KGB (forkortet FSB). Det kan komme til større omorganiseringer, måske bliver chefen for GRU, Igor Korobov fyret og måske erstattet af første viceformand, Igor Kostunov, der skal være Putins foretrukne mand til jobbet.
De tre efterretningstjenester beskylder hinanden for “forræderi”. Skripal-affæren er af SVR udlagt som “mangel på professionalisme”. Putin selv har sagt, at Skripal-affæren afslører “forvirring” (“fuss”) tjenesterne imellem, som går år tilbage.
Allerede i 2016 var det planlagt at sammenlægge tjenesterne SVR og FSB. FSB har altid ønsket at opsluge de andre tjenster. Rusland fastholder, at Vestens har “overreageret” i sagen om giftangrebet i Salisbury, og at det er udtryk for hysteri og blot et led i Vestens “ongoing war” mod Rusland.