Russisk okkupant hitter på nettet

Skærmbillede Youtube

Skærmbillede Youtube

Rusland: En russisk nationalistisk sang ved navnet ”Jeg er russisk okkupant” er blevet et hit på YouTube. I løbet af ganske få dage har over tre millioner mennesker set den. SE OG HØR SANGEN HER

Sangen tegner et ironisk billede af den russiske okkupation af forskellige geografiske områder, som i klippet påstås at bringe udvikling og sammenligner dem med, hvad der sker i dag.

”Jeg har okkuperet de baltiske lande, og dengang producerede vi kvalitetselektronik og biler, i dag sælger de små fisk og renser lokumer i Europa. Jeg har okkuperet Ukraine, dengang byggede vi panserede køretøjer, fly og biler, nu ødelægger de alt og bygger intet nyt, kun utallige maidaner og diktaturer, siger i monoton stemme og fortsætter med blandt andet:

”Jeg er aggressor, og vil ikke undskylde det længere. Jeg har ikke brug for jeres stinkende demokrati og vestlige værdier. Leg ikke med mig, jeg kan kæmpe som ingen andre.”

Hele sangen er formet som en e-mail, som i slutningen bliver afsendt den amerikanske præsident Barack Obama.

Sangen er angiveligt blevet produceret af Jevgenij Zjurov fra Novosibirsk og er blevet et kæmpe hit i Rusland, især efter den russiske vicepremierminister Dmitrij Rogozin har omdelt den på sin Twitter. ota

http://youtu.be/T65SwzHAbes

Share This