Russisk nyhedsbureau om Zelensky’s besøg i Danmark

Volodymyr Zelenskij Foto: President Of Ukraine from Україна

Rusland: Det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS omtaler mandag Zelensky’ besøg i Danmark, men hæfter sig mest ved den danske forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens udmelding om, at F-16 flyene kun må bruges til at “drive fjenden ud af ukrainsk territorium”. Det krav stilles ikke kun til kampfly, også til leverede tanks.

Det russiske nyhedsbureau citerer de konservatives Søren Pape Poulsen for samme udmelding. Mette Frederiksen citeres kun for en udtalelse der går på, at hun håber meget, at andre lande følger det danske eksempel. F-16 flyene til Ukraine bliver gradvist erstattet af nye F-35 kampfly. 70 ukrainske piloter skal optrænes i Danmark i mindst et halvt år. Pengene kommer fra den særlige Ukraine fond vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

De russiske medier er naturligt nok mere optaget af BRICS mødet 22.-24. august i Sydafrika, som Rusland ser som vigtigt i kampen for at nå frem til en multilateral og mindre vestlig domineret verdensorden. 54 afrikanske lande er med som gæster. Faste BRICS lande er Brasilien, Rusland, Kina og Sydafrika. Putin deltager over video grundet den internationale arrestordre mod ham. Udenrigsminister Sergej Lavrov er til stede fysisk. Søren.Riishøj

Share This