Russisk hvede indtager verden, Rusland overhaler USA

Illustrationsfoto: Ximénex

Illustrationsfoto: Ximénex

Rusland: Rusland hører til blandt verdens største hvedeproducenter og har nu overhalet USA som verdens næststørste hvedeeksportør. Kun EU eksporterer mere hvede end Rusland, skriver Bloomberg.

Eksport af hvede udgør nu 5,5 procent af Ruslands samlede eksport og er sammen med gas og olie Ruslands største eksportvare.

Russisk hvede har foreløbigt udkonkurreret amerikansk hvede i eksempelvis Egypten og får mere og mere fat i markeder som Nigeria, Bangladesh eller Indonesien.

Russernes store succes skyldes ifølge Bloomberg især frugtbare russiske områder fra Sortehavet til Volga floden samt en lavere rubel, som i løbet af de sidste år har mistet 45 procent af sin værdi i forhold til dollaren.

Derudover har Rusland begrænsede lagerfaciliteter og er dermed tvunget til hurtigt at distribuere produktionen på globale markeder. ota

Share This