Russisk forsvarsminister under anklage

Den russiske forsvarsministe Sergej Sjojgu  Foto: Vitaly V. Kuzmin

Den russiske forsvarsministe Sergej Sjojgu Foto: Vitaly V. Kuzmin

Rusland/Ukraine: Det ukrainske indenrigsministerium efterlyser den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu samt oligarken Konstantin Malofejev. Begge er anklaget for at hjælpe de prorussiske separatister i deres terroristvirksomhed, meddeler den ukrainske indenrigsminister Arsen Avakov.

De ukrainske myndigheder anklager den russiske forsvarsminister for at organisere ulovlige bevæbnede styrker, som under russisk ledelse angriber ukrainske militære styrker. Konstatin Malofejev er anklaget for at finansiere aktiviteterne.  Den ukrainske efterlysning giver mulighed for at udstede en international efterlysning på begge personer.

Den ukrainske indenrigsminister Arsen Avakov er selv under anklage. Rusland har tidligere i år udstedt en efterlysning på Avakov, samt den ukrainske miliardær Ihor Kolomojski, som begge er anklaget for krigsforbrydelser. ota

Share This