Ad

Russerne står klar ved grænsen

Russiske soldater kan være på vej til Østukraine  Foto: Dreamstime

Russiske soldater kan være på vej til Østukraine Foto: Dreamstime

Ukraine/Rusland: 45.000 russiske soldater, 160 tanks, 1360 kampvogne og 150 affyringsenheder Grad. Dertil kommer støtte fra 192 kampfly og 137 helikoptere. Det er ifølge talsmanden for det ukrainske militær, Andrij Lysenko, de russiske militære styrker, som står klar ved den ukrainske grænse.

Der er en stigende bekymring for, Rusland forbereder en “humanitær aktion” i Østukraine, sådan som landet har bebudet at være klar til i samarbejde med Den internationale Røde Kors.

Europakommissionens formand Jose Manuel Barroso har mandag advaret den russiske præsident Vladimir Putin om at sende russiske soldater til Ukraine.

“EU vil altid støtte en humanitær indsats i tilfælde af, at den er i fuld overensstemmelse med den ukrainske regering, og hvis den holdes i regi af FN, som det sker i andre krisesituationer “, siger Jose Manuel Barroso ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen betegner sitautionen i Ukraine som alvorlig, og mener, at der er en stor sandsynlighed for russisk invasion. ota