Rusland vil være med i Auschwitz
Rusland/Polen: Selvom den russiske præsident Vladimir Putin ikke er blevet inviteret til en mindehøjtidelighed i forbindelse med 70-årsdagen for befrielsen af Auschwitz, ønsker Rusland alligevel at være med. Det skriver det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.”Rusland vil helt afgjort være til stede, da vi aldrig vil glemme disse tragiske og på samme tid heroiske sider af Anden Verdenskrig, siger den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov.
Mindehøjtideligheden bliver afholdt i Auschwitz i det sydøstlige Polen tirsdag den 27. januar, hvor flere af verdens ledere deltager. Rusland har ikke meddelt, hvem der kommer til at repræsentere landet. ota