Rusland og Ungarn før valget

Kreml Foto: Pavel Kazachkov

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Ungarn/Polen: I 2018 har vi mange parlamentsvalg i Central- og Østeuropa og i SNG-området. Valget i Rusland er et kapitel helt for sig. Putin vil helt sikkert blive genvalgt i marts, spørgsmålet er med hvor stort flertal, og måske allervigtigst, hvor stor valgdeltagelsen bliver.

Putin er stadig populær hos mange, men kan ikke som før score point blot ved at slå på de nationalistiske strenge. Han agter denne gang at agere selvstændigt, uden at knytte sig til ét bestemt politisk parti. De fleste iagttagere mener, at Putin-lejren stræber efter en ”70+70” udgang, en opbakning til Putin på ikke mindre end 70 pct. i første valgomgang og med en stemmedeltagelse på også mindst 70 pct. Det vil skabe stabilitet, og det er der brug for, få måneder efter er verdens opmærksomhed rettet mod Rusland pga. VM i fodbold.

Kort tid efter valget i Rusland, det bliver den 8. april, skal ungarerne til valgurnerne, også det valg vil møde stor opmærksomhed. Ja, kritikere ser ligefrem en lighed imellem ”putinisme” og ”orbanisme”. Som Putin er Orbán sikker på genvalg, skal vi tro meningsmålingerne. Spørgsmålet er blot, om Fidesz igen får 2/3 flertal i parlamentet, nok til igen at kunne ændre landets grundlov.

Orbán kan ikke gå så langt som Putin, når det gælder om at sikre sig selv valgsejren, fx gennem mediekontrol og brug af valgloven, men mindre kan det. Oppositionen er splittet og uden et klart alternativt program, og det hjælper Orbán, ganske som i Polen, hvor oppositionen til Lov og Retfærdighedspartiet også har store problemer med at få skabt en fælles front og et alternativ til den siddende regering.

Orbán og Fidesz beskyldes for at svække oppositionen i Ungarn gennem bødeforlæg. Michal Kokot skriver således i ”Gazeta Wyborcza”, at oppositionspartiet ”Együt” af det statslige auditbureau ASZ er blevet pålagt en bøde på 20 mio. forint (ca. 350.000 d.kr.), angiveligt for at have opnået en ”kunstig lav pris” for lejen af partilokaler. ASZ mener også at partiet Jobbik har opnået aftaler om reklamer under markedsprisen og derfor skal betale 660 mio. forint (godt 10 mio. d.kr.) tilbage. Partiet er blevet støttet økonomisk af finansmanden Lajos Simicski, der for et par år siden brød med Fidesz. Også miljøpartiet (LMP) og Demokratisk Koalition (DK) ventes at få bøder/krav om tilbagebetaling.