Ad

Rusland og Iran: Hvad med energipriserne?

Oliefelter i den persiske bugt i Iran  Foto: Alireza 824

Oliefelter i den persiske bugt i Iran Foto: Alireza 824

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Rusland: Rusland har arbejdet aktivt for at få fjernet sanktionerne over for Iran, og efter lange forhandlinger er det lykkedes at finde frem til et kompromis, således at sanktionerne mod Iran gradvist kan fjernes.Som andre lande ser Rusland frem til et opsving i det økonomiske samarbejde med Iran, ikke mindst når det gælder udviklingen af landets gas- og oliefaciliteter.

Sammen med seks andre lande er Rusland medforfatter af en ”comprehensive plan of action”, der træder i kraft i takt med at sanktionerne fjernes. Men hvordan vil det gå med energipriserne? Falder de, nu hvor Iran kan sende olie og gas på markedet?

Ifølge den russiske energiminister Alexander Novak vil den nuværende oliepris på ca. 60 dollar tønden holde sig uændret. Det skyldes at lavere pris vil betyde, at endnu mere udvinding af skifergas bliver urentabel.

For et års tid siden var antallet af borerigge (”drilling rigs”) i USA 1600, i dag kun 650, og det tal vil falde yderligere, hvis olieprisen går yderligere ned. At Iran kan sælge på verdensmarkedet vil derudover medføre en reallokering af produktionen inden for OPEC, siger Novak.

Olieprisen har en stor betydning for den russiske økonomi, der ikke har det for godt lige nu. På det økonomiske forum i St. Petersburg for nylig holdt Putin en optimistisk tale, men den tidligere finansminister Aleksei Kudrin var mere pessimistisk. Ifølge ham vil den russiske økonomi frem til 2020 vokse i gennemsnit med 1.4 procent om året.

Den russiske andel af verdensøkonomien vil da være 2.7 procent. Det er det laveste niveau siden Sovjetunionens opløsning.

Sanktionerne har ikke forhindret det russiske olieselskab ”Rosneft”, trods de vestlige sanktioner direkte mod selskabet, at indgå aftaler med det franske ”Total” og BP om køb af andele i flere raffinaderier i vestlige lande, for eksempel 37.5 procent af aktierne i Schwedt nær grænsen til Polen.

 

Kilde: Gazeta Wyborcza