Rusland nedsætter prisen på vodka

Foto: Jaro.p

Foto: Jaro.p

Rusland: Fra februar måned bliver det billigere at købe vodka i Rusland. En halvliter vodka kommer til at koste 185 rubler (ca 19 kroner) i stedet som i dag 220 rubler (ca.23 kroner), skriver flere internationale medier.Den russiske regering har i en længere periode forsøgt at få de russiske forbrugere til at begrænse forbruget af vodka, blandt andet ved stigende priser, men er ifølge russiske medier blevet bekymret, at priserne vil få folk til at drikke hjemmebrænderi-produkter.

Beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor russisk økonomi er under pres og hvor den årlige inflation i 2014 forventes at lande på omkring 11,4 procent.

Omkring 35 procent af alle russiske mænd dør inden de bliver 55 år, mens den gennemsnitlige alder for mænd i Rusland er 64 år. Et stort forbrug af vodka bliver regnet, som en af årsagerne til den forholdsvis lave levealder.  ota

Share This