Rusland fortsat Ukraines vigtigste handelspartner

Ukraine

Tsum varehus i Kijev Foto: Ota Tiefenböck

Rusland/Ukraine: Rusland er fortsat Ukraines vigtigste handelspartner, til trods for at Ukraine har en handelsaftale med EU og at landets handel med Rusland er stærkt faldende. Det skriver den ukrainske avis Segodnja.

Den ukrainske eksport til EU udgør omkring 37 procent af landets samlede eksport, og det er langt mindre, end forventet.

Hovedårsagen til den forholdsvis lave eksport skyldes ifølge Segodnja især prisfald på markederne, konflikten i Østukraine og manglende konkurrenceevne.

Ifølge ukrainske statistiske oplysninger var Ukraines samlede eksport i 2013 63 milliard dollars, i slutningen af 2016 kun 36,3 milliarder dollars.

Ukrainske eksperter forventede ellers, at handelsaftalen med EU vil resultere i massiv import af billigere varer, og at ukrainske producenter bliver tvunget til at forbedre kvalitet af deres produkter. Det er foreløbigt ikke sket, især på grund af den ukrainske valutas nedtur, som har betydet, at selvom nogle af de importerede varer er billigere, kan det ikke mærkes på deres pris. ota

Share This