Rusland fejrer 3 år for annektering af Krim, krimtatarerne har ikke noget at fejre

Kort over Krim Foto: Maximilian Dörrbecker

Kort over Krim Foto: Maximilian Dörrbecker

Rusland/Ukraine: Rusland fejrer i dag tre års dagen for landets annektering af Krim. Ruslands annektering af Krim var et resultat af en folkeafstemning afholdt to dage forinden, den 16. marts 2014, hvor 95.6 procent af borgerne på Krim stemte ifølge russiske myndigheder for halvøens optagelse i Den Russiske Føderation. Resultatet af folkeafstemningen er hverken blevet anerkendt af det internationale samfund, ukrainske myndigheder eller halvøens oprindelige befolkning krimtatarerne og udløste internationale sanktioner mod Rusland.

Russiske myndigheder håber til trods for det internationale samfunds modstand, at Ukraine anerkender Ruslands annektering af Krim, sagde ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS, Kremls talsmand Dmitrij Peskov.

“Vi håber, at Kijev før eller senere vil vise respekt for beslutningen truffet af befolkningen på Krim og anerkende resultatet af folkeafstemningen. Den var forårsaget af begivenhederne i Kijev, som var en alvorlig trussel for Krims befolkning, siger Dmitrij Peskov i en officiel meddelelse.

Ukraine afviser i lighed med det internationale samfund fortsat at anerkende Krim som et russisk område og fastholder sanktioner mod Rusland.

Krimtatarernes leder Mustafa Jemilev, som af de russiske myndigheder har fået indrejseforbud til Krim i fem år og som er efterlyst af de russiske myndigheder angiveligt for ekstremistisk virksomhed, beretter om, at krimtatarerne bliver udsat for daglige menneskerettighedskrænkelser på Krim, heriblandt tvang til at tage imod russisk statsborgerskab. Han appellerer til verdenssamfundet om at fastholde økonomiske sanktioner mod Rusland. ota

Share This