Ad

Rusland bejler til Saudi Arabien

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Vladimir Putin aflagde 14. oktober sit første besøg i Saudi Arabien i 12 år. Besøget fandt sted på et tidspunkt, hvor Saudi Arabien og Iran var meget tæt på regulær krig. Med tilbagetrækningen af sit militær fra Syrien fokuserer Washington endnu mere på Golfen. Derfor blev Putins besøg ikke hilst velkommen i USA. Fra et økonomisk synspunkt er Rusland ikke i stand til at konkurrere på lige fod med USA i regionen, men Ruslands større militære og økonomiske tilstedeværelse bekymrer amerikanerne.

Som sagt af Marianna Belenkaya i en analyse for Carnegie Endowment (21.10.19) er der gået et år siden mordet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi. Donald Trump gjorde alt hvad kan kunne for at fortsætte det tætte samarbejde mellem Washington og Riyadh på trods stigende krav om at indføre sanktioner over for Saudi Arabien. Et af hans argumenter har været, at en våbenboykot kun vil føre til tættere saudisk samarbejde med Rusland og Kina, også militært. Rusland har, til irritation for diplomater i USA, foreslået oprettet en organisation i Golf-området analog med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) med deltagelse af Rusland og Kina ud over USA og EU. USA har pure afvist at tage del i de politiske drøftelser om det projekt. 

Samarbejdet mellem Rusland og Saudi Arabien kan groft sagt sammenfattes i to: investeringer og olie. De arabiske lande har erkendt, at den tid er forbi, hvor de kan påvirke verdenspolitikken gennem olieprisen. Der er i stedet brug for et ”OPEC plus”, en alliance af olieproducerende lande og lande ud over den arabiske verden, herunder Rusland.

Planen herom førte fra 2016 til forhandlinger mellem Saudi Arabien og Rusland om nedsættelse af olieproduktionen med det formål at få olieprisen bragt op. Spørgsmålet om saudiske investeringer i Rusland blev for alvor sat på den politiske dagsorden i 2015 og førte til aftaler om saudiske investeringer i Rusland for omkring 10 mia. dollar. Langt fra alle pengene blev brugt, for Rusland anses for et risikabelt marked.

Samhandelen mellem Saudi Arabien og Rusland var i 2012 1 mia. dollar, for 2025 er den planlagt til at vokse til 5 mia, dollar, dog stadig langt under USA’s samhandel med Saudi Arabien på omkring 50 mia. dollar. Samhandelen mellem Rusland og Saudi Arabien (og arabiske lande generelt) har mest drejet som landbrugsvarer og våben. Ud over korn, nu også hvede, sælger Rusland kød og mejeriprodukter. Ruslands landbrugsminister Dmitri Patrusjev mener, at alene Ruslands fødevareeksport kan nå op på 1-2 mia. dollar i løbet af få år. De vestlige sanktioner og de russiske modsanktioner har bidraget til at bringe den russiske produktion af fødevarer i vejret, sådan at Rusland nu er nettoeksportør.

Våbeneksporten til Saudi Arabien er sværere at håndtere. Der er underskrevet et fælles memorandum. Men det kniber med gennemførelsen. Det gælder også den aftalte eksport af russiske S-400 missilsystemer. Her frygter saudierne de amerikanske reaktioner. De kender jo de skarpe amerikanske reaktioner på Tyrkiets voksende import af våben fra Rusland.

Det russiske økonomiske og militære engagement skal ikke overdrives, men heller ikke negligeres. Sikkert er, at de arabiske lande fortsat ønsker at sprede deres forbindelser ud over de vestlige lande. Uenigheder mellem Rusland og Saudi Arabien om politikken over for er ikke i sig selv nogen hindring. Set fra Moskva bygger forbindelserne til Saudi Arabien på udenrigspolitisk realisme og pragmatisme. Tættere økonomiske bånd kan i russisk optik måske betyde tættere samarbejde om løsning af konflikten i Syrien, fx at få indgået aftaler med den syriske opposition, der befinder sig i Riyadh.