Rumænien 2021, et stormfuldt år venter
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rumænien: Rumænien står over politisk stormfuldt år. Det skriver ”Balkan Insight” i en analyse (4.1.2021). Ét problem er de økonomiske og sociale virkningerne af COVID-19 pandemien, som iflg. de foreløbige beregninger ser ud til for året 2020 at have ført til et fald i landets nationalprodukt (BNP) på over 4 pct. og en stigning i den offentlige gæld på 9 pct.
De økonomiske udfordringer skal en ny regering i Rumænien forsøge at løse. Det nationalliberale parti (PNL), det største regeringsparti, havde før valget den 6. december 2020 ventet et større flertal bag sig i parlamentet. Men det socialdemokratiske parti (PSD) blev største enkeltparti med 28.9 pct. PSD kunne ikke danne regering pga. for lav opbakning fra de andre partier. USR PLUS, et ”aggressivt” reformistisk centristisk parti blev tredje største parti med en vælgeropbakning på 15 pct. Det ungarske mindretalsparti UDMR kom også i parlamentet. Den nye regering kom, på initiativ fra landets præsident Klaus Iohannis, til at bestå af partierne PNL, USR PLUS samt det ungarske mindretalsparti (UDMR) De har et flertal bag sig, men skrøbeligt.
Den nye ministerpræsident blev tidligere finansminister Florin Citu fra Det Nationalliberale Parti (PNL). PNL besætter ni ministre i den nye regering, USR PLUS de seks og UDMR de resterende tre. Det nationalliberale PNL, som er det største parti, besætter finansministeriet, indenrigsministeriet, udenrigsministeriet, forsvarsministeriet og energiministeriet. USR PLUS har fået de svære, men vigtige poster som transportminister (Catalin Drula) og for forandring af landets retssystem (Stelian Ion). Landets jernbaner og veje er i elendig forfatning. Derfor håber Rumænien på at få store lån fra den nystiftede fond for afhjælpning af følgerne af COVID-19.
USR PLUS har også ministeriet for europæiske investeringer og projekter. Flere af PNLs partibaroner mener, ikke ubrettiget, at USR PLUS har fået for mange vigtige ministerier. Også kommunerne føler utilfredshed. I et brev fra den kommunale sammenslutning af kommuner i Rumænien (AMR) er der blevet afsendt et protestbrev. Heri beskyldes regeringen for at fastfryse lønningerne i den offentlige sektor og begrænse kommunalt ansattes privilegier. Det vil gøre rekruttering af medarbejdere sværere. Blandt underskriverne er borgmestrene fra tre store byer med over 200.000 indbyggere, Iasi, Brasov og Cluj.
Mange i Rumænien er også stærkt bekymrede over, at det ultranationale antisystemiske højreparti Alliancen for Rumæniens Enhed (AUR), ledet af den 34 årige George Simion, opnåede repræsentation i parlamentet med en stemmeandel på hele otte procent. Partiet appellerer til hard-core religiøst konservative og er med i protester rettet mod anti-corona restriktionerne.
Nationalistisk retorik vil igen præge rumænsk politik, Det skader Rumæniens forhold til især Ungarn og Israel Det højre-nationalistiske ”Stor-Rumænske Parti mistede ellers for flere år tilbage alle pladser i parlamentet. Den israelske ambassade i Rumænien følger nøje rumænsk politik af frygt for øget antisemitisme. Kort sagt, Rumænien har fået ny regering, men et stormfuldt år er i vente.