Regeringskrise i Ukraine fortsætter, Timosjenkos parti forlader regeringen

Julija Timosjenko  Foto:  Harald Dettenborn

Julija Timosjenko Foto:
Harald Dettenborn

Ukraine: Den politiske krise i Ukraine får onsdag et nyt kapitel. Julija Timosjenkos parti Batkivstjina forlader Arsenij Jatsenjuks regering, skrive det ukrainske nyhedsbureau Unian.“Batkivstjina har på sit morgenmøde truffet den eneste mulige beslutning, og det er at forlade koalitionen, siger Julija Timosjenko.

Den ukrainske regering har efter Batkivstjinas beslutning kun 243 mandater, som dog fortsat er et flertal i parlamentet, men de ukrainske medier er begyndt at spekulere om, at Ukraine kan være på vej mod et valg før tid.

I går overlevede Arsenij Jatsenjuks regering en tillidsafstemning i parlamentet, men det betegner parlamentets formand Volodymyr Hrojsman blot som en fortsættelse af den politiske krise i landet, da flere medlemmer af forskellige partier afholdte sig fra at stemme.

Eksempelvis fra partiet Blok Petro Porosjenko, som har opfordret Arsenij Jatsenjuk til at træde tilbage, hvor kun 97 ud af 136 parlamentsmedlemmer deltog ved tillidsafstemningen.

“Enten finder en løsning vi inden for en uge her i parlamentet, hvor de politiske kræfter finder en løsning af krisen, eller vi må restarte regeringen eller, hvis det bliver nødvendigt, hele parlamentet, siger han. ota

Share This