Putin både støtter og fordømmer fredsplan
Ukraine/Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin siger på den ene side, at han støtter den ukrainske præsident Petro Porosjenkos fredsplan, men samtidig fordømmer, at planen er en slags ultimatum til separatisterne, frem for at være en invitation til forhandlingsbordet.
Vladimir Putin beskylder samtidig det ukrainske militær for at bryde våbenhvilen og bruge tunge våben i kampen mod de prorussiske separatister. Det sagde han til den russiske tv-station, Rossija 24.
Ligeledes den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, understeger i en samtale med den amerikanske udenrigsminister John Kerry i dag, at det nødvendigt, at Ukraine tager et initiativ til rundbordssamtaler med separatisterne.
“Ukraine kan ikke stille et ultimatum til de mennesker, som i realiteten kontrollerer Donbas,” siger Lavrov ifølge det ukrainske nyhedsbureau Unian.
Petro Porosjenko uddybede i dag sin fredsplan i en direkte tv transmission, hvor han blandt andet lovede brugen af russisk, som et officielt sprog, økonomiske investeringer i Donbas regionen samt større selvbestemmelse.
Han sagde dog samtidg, at han ikke vil acceptere, at Donbas bliver en slags udbrydderregion, og at han er parat til at bruge magt, hvis separatisterne ikke nedlægger våben.
Petro Porosjenko lancerede fredag en uges lang våbenhvile, hvis formål er at give separatisterne mulighed for at nedlægge våben. ota