Putin besøger Erdogan
Rusland/Tyrkiet: Den russiske præsident Vladimir Putin mødes i dag med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, meddeler det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.
Vladimir Putin rejser til Tyrkiet for at deltage i 23. Verdens Energiforum i Istanbul og vil benytte lejligheden til at mødes med den tyrkiske præsident.
Ifølge Kreml vil de to statsmænd blandt andet diskutere de russisk-tyrkiske forhold, samt regionale og internationale spørgsmål. ota