Putin: Sandsynligt at olieproduktionen bliver sat ned

Højere oliepriser er en af grundene til stabiliseringen af den russiske økonomi Illustrationsfoto: Nestorgalina

Illustrationsfoto: Nestorgalina

Rusland: På APEC mødet i Lima erklærede Vladimir Putin, at det er sandsynligt, at OPEC-landene og ikke-OPEC lande vil kunne enes om at begrænse olieproduktionen og dermed få hævet olieprisen, der siden 2014 er faldet med ikke mindre end 60 pct.

OPEC og andre olieproducerende lande skal mødes og drøfte spørgsmålet i Wien den 30. november. Der er meningsforskelle blandt de olieproducerende lande, men de må kunne fjernes, mener Putin.

I september vedtog OPEC-landene en midlertidig nedsættelse af produktionen. Nu sigtes der mod indgåelse af en mere langsigtet aftale. søren riishøj

Share This